// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jan Christiansen: Det ny København Stadsarkitektens optegnelser 2001-2010
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Fotodokumentar, Historie

Jan Christiansen: Det ny København Stadsarkitektens optegnelser 2001-2010

Skrevet af den 3. september 2015 – 07:21Ingen kommentarer

Hvorfor ser København ud som byen gør, hvor kommer de nye ideer fra og hvordan skal byen udvikles i de kommende år?

Jan Christiansen er tidligere stadsarkitekt i København og det er tydeligt, at han holder af byen og at han har næret en vision om en smuk by. Her skulle der være plads til mennesker, men han har også ønsket ikoner, der kunne give København den kant som adskiller en europæisk storby fra blot en stor by i Europa.

København har været i rivende udvikling de sidste tyve år og hele nye bydele er vokset op på mere eller mindre bar mark. Der er Ørestaden som står yderst på Amager med sine nytænkte huse, metroen, gadeliv og stadig nær på naturen. Men også Carlsbergbydelen mellem Valby og Frederiksberg, Nordhavn og Sydhavn beskrives på denne byvandring, der giver lidt indblik i, hvordan en by skabes.

Man skal selvfølgelig synes, at byudvikling er interessant for at komme i gennem ’Det ny København.’ Bogen er fagspecifik og til tider nørdet. Der er fokus på proces og aktører, som politikere, arkitekter og der er fokud på store penge som skal findes, når man bygger visioner i beton og mursten.

Det ny København er flot illustreret af Laura Stamers fotos, som gør bogen lækker og spiselig, hvis beskrivelsen af processer, embedssnak og borgerinddragelse bliver lidt for nørdede.

Jan Christiansen, Det ny København Stadsarkitektens optegnelser 2001-2010, August 2015, Strandberg Publishing, 312 sider.