// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » René Højris: Churchill – århundredets person
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Biografi, Politisk biografi

René Højris: Churchill – århundredets person

Skrevet af den 4. august 2015 – 07:31Ingen kommentarer

Som et af de 20. århundredes vigtigste personer, så er der naturligvis skrevet rigtig mange biografier om Winston Churchill. Alligevel formår René Højris i ”Churchill – århundredets person” at levere en ganske fornuftig biografi, der kommer godt ned i detaljerne omkring den person, som om nogen har æren for at alle europæere i dag ikke taler tysk og er borgere i et Stortyskland.

Biografien har ikke den traditionelle biografi-opbygning med barndom, ungdom, karriere og alderdom. I stedet er den delt op i en lang række kapitler, hvis overskrifter alle starter med ”Churchill og…”. Vi hopper rundt og ser på en lang række delelementer i fortællingen om Winston Churchill. Den kronologiske biografi findes der så mange andre af om det 20. århundredets største person.

I stedet zoomer René Højris ind på emner som ”V-tegnet”, hustruen Clementine, forholdet til Stalin og Hitler samt Churchills cigarer. Hvis man allerede har læst en Churchill-biografi, så er dette en fin anderledes opbygning, som gør det muligt at få flere detaljer om de mest interessante sider af Churchill uden at skulle slæbes igennem endnu en gennemgang af hans barn- og ungdom. Har man ikke læst andre Churchill-biografier, så kan et forstudie på Wikipedia sagtens bruges i stedet inden man kaster sig over nærværende bog. Kan anbefales for Chuchill-jomfruer, da forfatteren springer frem og tilbage i tid.

Højris leverer et grundigt værk, hvor især kapitlet om Churchill og Danmark samt kapitlet med Churchill-citater er med til at adskille den fra andre Churchill-biografier. Desuden indeholder bogen en lang liste over Churchills egne værker og værker om Churchill.

Skal man læse sin første biografi om Churchill, så kan René Højris’ bog varmt anbefales, da opbygningen forhindrer en i at kløjs i kedelige barndomsbeskrivelser. Til gengæld får man på letfordøjelig facon leveret varen om det Højris med rette kalder århundredets person.

René Højris: Churchill – århundredets person. Forlaget Roger 1999. 298 sider.