// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Josefine Ottesen: Helgi Daner
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historisk roman

Josefine Ottesen: Helgi Daner

Skrevet af den 20. maj 2015 – 07:43Ingen kommentarer

helgi danerJeg er en stor fan af historiske romaner og derfor har jeg glædet mig meget til at læse historien om Helgi Daner. Det er dygtige Josefine Ottesen, der har ladet sig inspirere af legenderne om Holger Danske, der blev nedskrevet i Frankrig omkring år 1000.

Helgi vokser op i trygge omgivelser hos dem, han tror, der er hans far og mor. Men som en stor knægt tages han med til Danermarkens konge – den utilregnelige Gøtrik. Gøtrik viser sig, at være Helgis rigtige far og med udsigt til at blive hans arving, tager hans liv en drejning.

Han savner sin opvækst og da han gives som gidsel til frankernes konge, er han ikke specielt ked af det. Her oplæres han i kamp og dannelse og oplever den umulige forelskelse. Hans ønske om at blive ridder ved Karl den Stores hof, driver ham afsted og gennem flere voldsomme begivenheder testes hans evner.

Da han endnu engang står ansigt til ansigt med sin far må han træffe nogle store beslutninger, der får afgørende betydning.

Historien er fængende og appellerer bredt. Jeg er sikker på, at min søn på 10 år snart vil kaste sig over den og at min far på 64 år også vil elske den. Her er det hele – venskab, kærlighed, historie, kamp og det er spændende at følge Helgis udvikling, fra barn til voksen.

Udover en fantastisk bog, er der også udviklet ekstramateriale. Her findes forslag til lege og spil, en række karakterkort med personerne fra bogen og musik og noder til de sange, der er skrevet til bogen. Alt det kan du læse meget mere om på www.helgidaner.dk.

Helgi Daner er en skøn bog med en historisk vinkel og et lille drys af eventyr, der er så kendetegnende for Josefine Ottesen.

Josefine Ottesen, Helgi Daner, Forlaget Josefine Ottesen, 525 sider, 2014

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.