// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Steven D. Levitt og Stephen J. Dubner: When to rob a bank
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Samtalebog

Steven D. Levitt og Stephen J. Dubner: When to rob a bank

Skrevet af den 15. maj 2015 – 07:46Ingen kommentarer

Forfatterne bag “Freakonomics” og “Superfreakonomics” er tilbage med en bog, der er ”The best of” deres blogindlæg de sidste 10 år, hvor de har lagt verden for deres fødder med deres freakonomics-tilgang til tingene. En tilgang, hvor de finder de mest besynderlige årsagssammenhænge og modbeviser det, som vi alle tager for givet. Eller hvor de bruger statistik til at regne ud hvilken dag det bedst kan betale sig at røve en bank, hvor det er bedst at stå på bussen og forklare hvorfor kiwi-frugter er så billige.

Ja, ligesom i de to foregående bøger, så kommer vi vidt omkring, når økonomiprofessoren Levitt og journalisten Dubner ”freaker” ud.

De startede ud i 2006 med ”Freakonomics”, hvor de blandt andet dokumenterede, at der er en sammenhæng mellem abortens frigivelse i USA i 1973 og kriminalitetsfaldet i USA i starten af 1990’erne, hvor børnene født i 1973 var ved at nå den alder man normalt bliver hardcore kriminel. Deres påstand var, at børn født efter 1973 i højere grad end før 1973 er ønskebørn, som har en langt lavere sandsynlighed for at blive kriminelle end børn af eksempelvis unge mødre, hvor det egentlig passede ret skidt at få et barn.

I 2009 fulgte de op med ”Superfreakonomics”. Her påviste de blandt andet, at prostituerede med alfons tilknyttet tjener mere og laver mindre end kolleger uden alfons. Effekten af en alfons er større end effekten af en ejendomsmægler. De indiske mænds penis’er er for små til WHO’s standardstørrelses kondomer. Sikkerhedsseler er lige så sikre til børn som barnesæder og maj er den farligste måned at blive født i.

De to første bøger var så store fornøjelser at læse, at jeg ikke tøvede et sekund, da jeg i en boghandel så ”When to rob a bank” og mærkatet ”From the authors of Freakonomics” på forsiden. Den aktuelle bog er et udvalg af deres bedste blogindlæg de sidste 10 år. Det betyder at ikke alt er lige aktuelt. Men hvis tingene har ændret sig meget siden, så har forfatterne indskrevet en opdatering under hvert indlæg. Omvendt så er det en nem måde at få det bedste fra bloggen, hvis man ikke har fulgt med gennem årene.

Igen, igen er der tale om noget, der både er tankevækkende og morsomt. De to herrer er både uhyre skarpe i deres analyser og vittige i deres sprog. En fornøjelse at læse, og man føler sig både klogere og i bedre humør bagefter.

Steven D. Levitt og Stephen J. Dubner: When to rob a bank. Harpercollins 2015. 387 sider.