// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Pernille Westh og Anders Arhøj: Oline i skole
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Pernille Westh og Anders Arhøj: Oline i skole

Skrevet af den 29. august 2009 – 21:12Ingen kommentarer

Oline i skole er en opgavebog til børn i 5 års alderen. Der er både opgaver med bogstaver, tal og med at tegne streger, finde ud af hvad der passer til en mængde, noget om figurer, en smule geografi og en masse fine tegninger, der skal farvelægges. Her i huset har den 5 årige søn flittigt løst opgaver i bogen.

Oline i skole har langt flere sider end de fleste andre opgavebøger/hæfter, men er også noget dyrere. Ulempen ved at bogen er tyk er, at det kan være lidt svært at styre en blyant, når barnet nærmer sig midten af bogen, da siderne da efterhånden ligger lidt ujævnt. Man kunne måske have ønsket sig, at siderne kunne trækkes af eller at bogen var delt i to. Tilgengæld er tegningerne sjove og velkendte fra Olines univers.

Opgaverne er relevante og udfordrende på et niveau, så den 5-årige testperson her i huset synes at arbejdet med opgaverne var sjovt. Der er et tilpas antal opgaver per side, så barnet oplever, at det får nogle succeser med at løse opgaverne. Det fremgår af bogens bagside, at det kræves, at en voksen læser opgaverne højt, men at barnet selv kan løse selve opgaven. Og det har også været tilfældet her i huset.

Alt i alt en fin og fornuftig opgavebog til efterårets kommende regnsvejsdage.

Pernille Westh og Anders Arhøj, Oline i skole, DR Multimedie, 2009, 184 sider