// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jan Körner: Tronfølgeren
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Spænding

Jan Körner: Tronfølgeren

Skrevet af den 11. maj 2015 – 07:56Ingen kommentarer

Et attentat på den danske kronprins Valdemar er omdrejningspunktet i journalist Jan Kōrners roman “Tronfølgeren”. Efter drabet på kronprinsen arbejder efterretningstjenesten ihærdigt på at stykke brikkerne sammen, mens statsministeren har sin egen dagsorden.

Det samme har Dronning Dagmar og de øvrige medlemmer af kongehuset samt en fotograf, der var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Kōrner har dækket det rigtige danske kongehus som journalist gennem mange år. Han har tydeligvis et stort kendskab til institutionen og formår at lave nogle meget troværdige personbeskrivelser og dialoger, når Prinsgemal Harold taler med prins Ditlev eller når hofmarskallen taler med Dronning Dagmar. Parallellen til virkeligheden er tydelig, men Kōrners formår at skrue tilpas meget på tingene til at det ikke bliver for meget.

Plottet holder fra start til mål, handlingen er realistisk, personbeskrivelserne er gode og historien er velskrevet. Alt i alt en ganske gedigen spændingsroman om det moderne Danmark, terrorisme, politik og monarkiet.

Jan Körner: Tronfølgeren. Turbine Forlaget, 2015. 333 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.