// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Madsen: Valhalla 15, Vølvens Syner
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Peter Madsen: Valhalla 15, Vølvens Syner

Skrevet af den 8. september 2009 – 10:00Én kommentar

Vølvens synerJætterne forsøger at standse verdens hjul – og Ragnarok nærmer sig i sidste bind af Peter Madsens Valhalla-serie. I alt 15 bind er det blevet til siden det første bind ”Ulven er løs” udkom i 1979.

Ligesom med de øvrige bind er de to menneskerbørn Røskva og Tjalfe igen i begivenhedernes centrum, ligesom Loke som sædvanlige prøver at snige sig uden om ansvar og arbejde. Og måske har Loke, ikke så overraskende, bare en lille bitte smule ansvar for hvad der sker.

I ”Vølvens syner” er Valhalla ramt af Fimbulvinter, Fenrisulven er løs, Freja er forsvundet og ældgamle spådomme om det endelige opgør, Ragnarok, ser ud til at passe uhyggeligt godt. Så guderne ruster sig til kampen mod jætterne – imens Loke meget modvilligt sendes ud for at bringe den undslupne Fenrisulv tilbage. Og det går selvfølgeligt helt galt – og i sidste ende godt.

Lykkelige slutninger er selvfølgeligt altid af det gode, men det bedste ved Valhalla er genkendeligheden i stregen og personerne, som med et trylleslag bragte undertegnede tilbage til en lykkelig barndom tilbragt i Brønshøj biblioteks tegneserieafdeling. For på den måde er nummer 15 en ”ægte Valhalla”.

I øvrigt byder ”Vølvens syner” samme gode humor, som der altid har præget Valhalla-serien: Blandt andet har jætten Surt godt nok fået et flammesværd, men han bliver pænt solbrændt hver gang han bruger det – så for det meste står det bare for sig selv. Eller da Røskva og Tjalfe møder nogle tidlige missionærer, der giver dem bladet ”Udkigstårnet”…

Selvom Valhalla-serien slutter med ”Vølvens syner”, arbejder Peter Madsen videre på et andet projekt kaldet Troldeliv. Du kan læse en anmeldelse af de første tre bind i serien Troldeliv her. Eller du kan møde skaberne af Valhalla her.

Peter Madsen, Valhalla 15 – Vølvens syner, Carlsen Comics, tegnet og fortalt af Peter Madsen efter en historie af Henning Kure, farvelagt af Jonas Sonne, 56 sider, September 2009.