// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Arhøj & Lyng Pedersen: Oline i cirkus
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Billedbog

Arhøj & Lyng Pedersen: Oline i cirkus

Skrevet af den 23. august 2009 – 08:52Ingen kommentarer

“Oline i cirkus” er en rigtig sød bog til de allermindste læsere og deres forældre. Oline er en lille gul bi med fine vinger på ryggen og et stort hovede. Hun har et helt særligt udseende, der i høj grad skyldes, at hun i det gule hovede har et lille bitte øje og et meget stort øje. For nogle af de større børn er hun kendt fra DR og især fra den ganske glimrende gratis hjemmeside med leg, film, bøger og spil.

Illustrationerne er de samme som på hjemmesiden, og dermed finurlige og farverige. Sproget er tilpasset de mindste og historien er skrevet på en måde, så barnet løbende skal svare på spørgsmål om, hvor der er popcorn til Oline, om barnet vil kilde Oline og den slags inddragende spørgsmål.

Desuden er bogen lavet som en “hånddukkebog”, så der samtidig er mulighed for át få Oline til at tale. Selve bogen er lavet af pap, og Oline er lavet stof. Olinedukken går hele vejen igennem bogen, som det måske kan anes på billedet. En ganske glimrende og særdeles sød begynderbog til de mindste.

Arhøj & Lyng Pedersen, Oline i cirkus, Dr Multimedie, 10 sider, 2009.