// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Morten Dürr & Bo skjoldborg: Jagten på den talende hund
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Morten Dürr & Bo skjoldborg: Jagten på den talende hund

Skrevet af den 15. marts 2015 – 13:33Ingen kommentarer

Kurt og Mikkel er to elleve årige drenge, der går i 6.Y på Grønagerskolen. De er vilde med chokolade, popcorn og matadormix. Hjemme hos den ene dreng kan man om morgenen vælge mellem grød med fennikel og økologiske fuldkornsboller med knækkede rugkerner, og det er langt fra hvad de to drenge ønsker. Hvad gør man så, når man vil have slik og lækre sager i løbet af dagen?

Mikkel og Kurt kører en forretning, som de kalder Kæledyrsnapperne. Og ja det betyder at de kidnapper folks kældedyr og forlanger penge for at aflevere dem tilbage. Mikkel og Kurt kalder det “gratis penge” og deres forretning går godt, no problem. Lige indtil den dag de kommer til at kidnappe det forkerte dyr.

De kidnapper nemlig en talende hund, og den er klog. Den truer drengene med at afsløre dem. Men det er ikke drengenes eneste problem. Hundens ejer sender to gangstere ud for at nakke Kurt og Mikkel. Og så er drengene rigtigt i problemer.

Nogle tidspunkter i bogen er den uhyggelig, andre tidspunkter er den sjov og i begyndelsen er den kedelig. Man skal lige læse sig et stykke ind i bogen, og så bliver den sjov. Der bliver talt grimt i bogen, så man skal ikke være sart, men det er nok ikke værre end i en skolegård. Kapitlerne svinger mellem at vi læser om Kurt og Mikkel, og mellem hundens ejer og gangsterne. Og det giver spænding og action. Så selvom bogen er kedelig i starten, bliver den altså ret god, så hæng på!

Morten Dürr & Bo skjoldborg: Jagten på den talende hund, forlaget Plot, februar 2015, 234 sider.