// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Danmark læser – og der er brug for din hjælp
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Nyheder

Danmark læser – og der er brug for din hjælp

Skrevet af den 13. marts 2015 – 17:33Ingen kommentarer

Denne boghjemmesides vigtigste opgave er at skabe opmærksomhed om bøger, så flere og flere får lyst til at læse. Derfor deler vi gerne vores læseoplevelser i form af de anmeldelser, som du kan læse her på siden. Anmelderne har forskellige interesser og derfor er det også et bredt udvalg af bøger, du bliver præsenteret for.

Men vi er langt fra de eneste, der ønsker bøger ud til danskerne.

Den 23. april skal 100.000 bøger uddeles til danskere, der sjældent læser skønlitteratur. Det sker på Danmark Læser Dagen og mere end 4.000 danskere har allerede meldt sig, men du kan stadig nå at melde dig som boguddeler.

Bogglade danskere i alle aldre vil stå klar til at uddele de fem udvalgte bøger ud på Danmark Læser Dagen. I hele Danmark har der været stor interesse for at være frivillig uddeler af bøger, så de 100.000 bøger bliver delt ud i hele landet, fra Skagen til Svendborg og Kolding til København.

Boguddelerne har udvist stor opfindsomhed, når det kommer til, hvor bøgerne skal deles ud. De fem udvalgte bøger vil blandt andet starte deres færd rundt i Danmark fra hospitaler, plejehjem, sportsklubber, fængsler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og til havs og på en boreplatform.

På Danmark Læsers hjemmeside har man lavet et interaktivt kort, der viser potentielle boguddelere i samtlige 98 kommuner i Danmark. Kortet ligger på forsiden af Danmark læser.

Hvis du vil være med til at dele bøger ud, så meld dig her inden den 22 marts 2015:
http://www.danmarklaeser.dk/danmark-laeser-dagen/meld-dig-som-boguddeler/

De udvalgte bøger er:
• ”Bavian” af Naja Marie Aidt
• ”Drager over Kabul” af Morten Hesseldahl
• ”Den Sønderjyske Farm” af Erling Jepsen
• ”Og sådan blev det” af Maren Uthaug
• ”Hævn” af Robert Zola Christensen.

Er man ikke en af de heldige, der får en bog, kan alle bøger downloades gratis som lydbog eller e-bog i 24 timer den 23. april 2015.