// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Nicki Trench: Nordisk strik i nye farver
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Nicki Trench: Nordisk strik i nye farver

Skrevet af den 28. januar 2015 – 07:20Ingen kommentarer

Nordisk strik er in, ingen tvivl om det. Det har haft sine op- og nedture inden for moden, hvem har ikke set et klassebillede fra 60’erne og 70’erne, hvor stort set alle sad i strikketrøjer med nordisk mønster på? I 80’erne og 90’erne var de islandske sweatre pakket væk. Men så var der nogle af de store modehuse, som fik øje på dem og de hyrede blandt andre Arne og Carlos til at designe og strikke trøjer med nordiske mønstre. DR’s krimiserie Forbrydelsen hjalp også til at få nordisk strik på de danske strikkepinde igen.

Nu er der kommet en ny bog på gaden, der hedder Nordisk strik i nye farver. I bogen giver den engelske strikker Nicki Trench hendes bud på, hvordan nordisk strik også kan se ud. I bogen er der 25 projekter af forskellig størrelse. Der er for eksempel en cardigan, en hue, vanter og såmænd også en vaskeklud. Nordisk strik i nye farver er bygget op som de fleste strikkebøger med afsnit med opskrifter, et med teknikker og et med værktøj. Afsnittet med teknikker fylder dog ikke så meget i denne bog.

Bogen er mest egnet til den erfarne strikker. Man skal kunne følge et strikkemønster i diagram, og der kan være mange garnnøgler at holde rede på, selvfølgelig alt efter hvilken model man vælger. Opskrifterne er ikke vanskelige at følge, men kræver som sagt erfaring med mønsterstrikning.

Personligt synes jeg, at modellerne i bogen mere bare er mønsterstrik uden at være specielt nordiske. Nogle af dem minder mig mere om barndommens hønsestrik. Men samtidig synes jeg også, at Nicki Trench har vist, at man sagtens kan gå væk fra de traditionelle naturfarver og så vælge at bruge garn med lidt mere spræl i farverne.

Nicki Trench, Nordisk strik i nye farver, Forlaget Turbine, 2014, 127 sider.