// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Henrik Einspor: Mere om Svend Svovl – De samlede historier 2
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Henrik Einspor: Mere om Svend Svovl – De samlede historier 2

Skrevet af den 31. december 2014 – 07:50Ingen kommentarer

Jeg sad og læste en spændende bog, da min mor kom med Svend Svovl bogen. Jeg troede, at den var kedelig på grund af forsiden, men jeg fandt ud af at forsiden og billederne faktisk passer til den måde bogen er skrevet på og at den er rimelig god! Så husk at du ikke må bedømme en bog på forsiden, men på indholdet.

I bogen skal man møde den søde Svend, Frank og Palle fra Draculas Sønner, lærer Suresen, Bibi og mange andre. Svend fremstilles som var han en stille og rolig fyr, men han kan skam også blive sur! Svend kæmper i bogen mod Ismanden, Sø-uhyret og han møder en mand som har mistet sit hoved. Bogen indeholder i alt fire historier, så der er læsestof nok til flere timer.

Noget af det gode ved bogen er, at ansigterne på de forskellige folk i bogen er tegnet, så man tydeligt kan regne ud hvem der er hvem.

Bogen er både dramatisk, uhyggelig, spændende og ikke mindst sjov. Hele bogen igennen sad jeg og grinte højt. For eksempel bliver Svend på et tidspunkt tryllet om til en frø – tror folk, virkeligheden er en ganske anden.

Henrik Einspor: Mere om Svend Svovl – De samlede historier 2, Forlaget Løse Ænder, Oktober 2014, 180 sider, Målgruppe + 8 år.