// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jussi Adler-Olsen: Den grænseløse
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Jussi Adler-Olsen: Den grænseløse

Skrevet af den 28. december 2014 – 07:21Ingen kommentarer

den grænseløseEn af årets mest omtalte bøger skal selvfølgelig også have en anmeldelse med i rygsækken fra os. Det er selvfølgelig Jussi Adler Olsens nyeste bog i serien om afdeling Q.

Denne gang bliver Carl Mørck kontaktet af en kollega fra Bornholm. Han er dybt optaget af en gammel sag, men Carl afviser ham og det får fatale konsekvenser. Inden længe er Carl, Assad og assistenten Rose på vej til Bornholm, for at se nærmere på den gamle, men tragiske sag om en ung piges død.

Det er skønt, at meget af bogen foregår på Bornholm. Det klæder Carl at komme lidt på udebane og som sædvanlig rodes de ud i alle tænkelige og utænkelige hemmeligheder.

Serien om Afdeling Q er et kæmpe hit og man skal ikke læse mange sider, før man er helt inde i Carl Mørcks univers. Han er stadig småsur og utiltalende, men på sin helt egen facon, holder man af ham. Så meget, at man som læser ville ønske, at man lige kunne ruske ham lidt og minde ham om, at han også har folk derhjemme, der har brug for hans nærvær og tilstedeværelse.

Skønne Asad, der selv har flere hemmeligheder end godt er, er hans tro væbner, og de er et usædvanligt makkerpar. De står ikke tilbage for en udfordring og gang på gang beviser forfatteren at historien holder hele vejen igennem.

Vi er så klar til mere om Afdeling Q, der er det bedste indenfor dansk krimi i de sidste mange år. Jussi Adler-Olsen er hædret med store nationale og internationale priser og hans bøger udgives på 35 sprog. Fuldt fortjent, at den sympatiske og dygtige forfatter, gang på gang får strålende anmeldelser.

Jussi Adler-Olsen, Den grænseløse, Politikens Forlag, 540 sider, 2014