// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Siri Hustvedt: Den flammende verden
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Siri Hustvedt: Den flammende verden

Skrevet af den 5. december 2014 – 07:43Ingen kommentarer

Som så mange gange før synes det ironisk nok at være kunstnerens død, der sætter gang i berømmelsen.

Den flammende verden kredser om den kvindelige kunstner Harriet Burden, som til sin store ærgrelse ikke opnåede nogen videre anerkendelse, mens hun levede. I sin bitterhed og skuffelse skyder hun skylden på sit køn og den mandsdominerede kunstverden. Med denne intellektuelle spændingsroman går den amerikanske forfatter med de norske aner Siri Hustvedt i kødet på en prætentiøse kunstverden.

Der synes for alvor at opstå en interesse for Burdens kunstværker efter hendes død. Det viser sig, at Burden har lavet kunstprojekter under forskellige pseudonymer. Men forholdene omkring kunstværkerne er ikke entydige. Og så ruller lavinen! Endnu mere ironisk og suspekt bliver denne affære, fordi Burden er enke af en anerkendt og respekteret, men også konservativ kunsthandler.

Æstetik professor I.V. Hess sætter sig nu for at undersøge og efterforske forholdene omkring Burden og hendes kunst. Gennem samtaler, interviews, og skriftlige udsagn fra familie, venner, elsker, samarbejdspartnere, bekendte, anmeldere og selvfølgelig via Harriet Burdens dagbøger forsøger Hess at afdække, hvilke forhold der var betydningsfulde for Burdens kunst og dermed også for hendes liv.

Det er en ekstrem interesant bog om… ja, hvad handler den egetligt om? Der er mange interessante aspekter i dette værk, men selvfølgelig handler den om kunst og kunstverdenen, og om køn. Men jo længere man når i bogen og de forskellige skildringer af Burden, jo mere kendskab får man til personerne selv. Deres opfattelse af Burden maler et billede af dem selv.

Med en tanke til vores egen hybridforfatter Suzanne Brøgger, så er sandheden om jeg´et en vanskelig størrelse og aldrig entydig. Brøgger blev kaldt krukke, og for at vise forholdet mellem publikummets opfattelse og ikke mindst deres fordomme, så lod hun sig portrættere i en krukke. På samme måde vender Hustvedt flere gange op og ned på identitetsspørgsmålene i bogen.

Det er en meget velskrevet og nuanceret bog. Den tager fat i mange tunge og filosofiske emner, men den bliver aldrig tør eller kedelig. Hustvedt har pakket det hele ind i forskellige personager, plot og intriger, så man har svært ved at stoppe, når først man er i gang.

Siri Hustvedt, Den flammende verden, April 2014, Lindhardt og Ringhof, 439 sider.