// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Stahlschmidt & Spiegelhauer: Operation Spiegelhauer
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Biografi, Journalistik

Stahlschmidt & Spiegelhauer: Operation Spiegelhauer

Skrevet af den 24. april 2008 – 22:22Ingen kommentarer

Stahlschmidt & Spiegelhauer: Operation Spiegelhauer“Sikke en selvglad bogtitel”. Sådan har mange sikkert tænkt og er gået videre til en anden bog på biblioteket eller i boghandlen, når de har set “Operation Spiegelhauer”. Men det burde de ikke. For “Operation Spiegelhauer” er godt nok Operation X-vært Morten Spiegelhauers erindringer fra arbejdet med det utraditionelle undersøgende journalistiske tv-program. Men bogen balancerer ret godt mellem fortællingen om tilblivelsen af de enkelte Operation X-programmer og fortællingen om hvad de trusler og lignende som fulgte i kølvandet på udsendelserne, gjorde ved værten Morten Spiegelhauer – hvilket retfærdiggøre bogens titel.

Når man først har vænnet sig til de mange forskellige skrifttyper, der skal signalere hvornår medforfatter Anders Stahlschmidt skriver om Spiegelhauer i 3. person, hvornår Spiegelhauer selv siger noget og lignende, så er “Operation Spiegelhauer” blandt andet en bog, der får en journalist som undertegnede til at overveje hvor stor fare man selv ville være villig til at sætte sig selv i i jagten på en historie.

Operation X’s største skalp var afsløringen af chatkonsulenten Rudy Frederiksen, men Spiegelhauer og co. har også lagt sig ud med våbenhandlere, hashhandlere og folk med kamphunde. Ikke ligefrem noget der gjorde især Spiegelhauer populær.

Modsat mange andre, så er Spiegelhauer ikke bange for at krænge sin sjæl ud (på en ikke-kvalmende måde) og ærligt erkende hvad trusler m.m. har gjort ved ham og hvor seriøst bange han var da det stod på. Og det er noget af det, der især gør bogen læsværdig. Ingen overfladisk snak med en macho-vært i hovedrollen her.

Anders Stahlschmidt og Morten Spiegelhauer: Operation Spiegelhauer, Bogkompagniet 2007, 276 sider.