// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Pernille Eybye: Merlin (Kannibalen, Dippe Duttens Dukke og Søster Hårbolle)
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Pernille Eybye: Merlin (Kannibalen, Dippe Duttens Dukke og Søster Hårbolle)

Skrevet af den 8. december 2014 – 07:46Ingen kommentarer

Klokken var 22 om aftenen. Det var meget mørkt udenfor. Det blæste også, og træerne stod ikke stille ude i haven.

Jeg sad og læste Merlin. Den var lidt uhyggelig, og passede godt til aftenstemningen. Blæsevejr rimer på læsevejr. Det var faktisk den første gyser jeg har læst, måske har jeg ikke haft mod til det før? Nå men, selvom det var sent, jeg var træt og egentlig gerne ville sove, kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Serien om drengen Merlin var alt for tiltrækkende.

I serien om Merlin skal vi møde Merlin, Dippe Dutten, Moon, Merlins mor, Merlins Oldemor og Merlins Mormor. Vi skal også møde Kannibalen, Dippe Duttens dukke og Moon som ikke helt er sig selv -glæd dig, det bliver spændende!

Merlin bliver i løbet af serien sendt ud på tre eventyr. Først skal han kæmpe mod en kannibal. Bagefter skal han kæmpe mod et stykke legetøj. Til sidst skal han kæmpe mod en varulv.

Jeg synes, at Merlin er sjov og at han siger nogle sjove ting. Når han er i farlige situationer bruger han sin humor og siger for eksempel “Jeg duer ikke til det her. Jeg er bare en almindelig dreng som skal mobbes. Jeg skal ikke kæmpe mod monstre.” Og så kæmper han alligevel mod kannibaler, onde dukker og varulve.

Du skal læse serien om Merlin, hvis du godt kan lide uhyggelige, farlige og spændende bøger.

Pernille Eybye, Merlin, Seriens bøger er: Merlin og Kannibalen, Merlin og Dippe Duttens dukke og Merlin og Søster Hårbolle, Forlaget Tellerup, 2014, Sideantal: 175, 191 og 201, Illustreret af Flemming Schmidt.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.