// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Katherine Poulton: Godt garn
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Katherine Poulton: Godt garn

Skrevet af den 13. november 2014 – 07:22Ingen kommentarer

Min første tanke, da jeg fik strikkebogen Godt Garn, var sikken en flot bog. Jeg kiggede den hurtigt igennem sammen med resten af familien og der blev bestilt huer med og uden kvast.

Så sad jeg lidt med tanken om, at dette var jo set før, en bog med huer, halstørklæder og håndledsvarmere. Men da jeg så tog fat i bogen igen for at læse og strikke blev den lige pludselig meget interessant.

Forfatteren bag bogen er Katherine Poulton, topmodel, ja sådan rigtig topmodel, som sammen med sin veninde, som også er topmodel, har startet et firma The North Circular med strik. Det de gerne vil med deres strik er at bæredygtighed, kendskab til produktet og kærlighed skal have stor betydning, for det man strikker. At man kender processen fra dyr til færdigt produkt.

I Godt Garn kan man finde opskrifter på forskellige huer, vanter, håndledsvarmere og tørklæder. Der er ikke så meget nyt i selve designene, men det har heller ikke været deres hensigt. Det de gerne vil er at præsentere nogle designs, som også kan bruges om mange år. Opskrifterne er ikke svære, så bogen kan sagtens bruges af håbefulde strikkere, men også af erfarne strikkere. Bogen slutter af med et kapitel med gode råd blandt andet fra de to damers bedstemødre, som er hærdede strikkere.

Jeg kan godt lide tanken om at man ved, hvor tingene kommer fra og at miljøet bliver belastet mindst muligt. Men jeg er glad for, at de har lavet en bog, for går man ind på deres hjemmeside er det ikke billigt at købe en af deres huer (180 pund!), så er det jo fint, at man selv kan strikke en hue.

Kathrerine Poulton, Godt garn, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2014, 144 sider.