// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bo Skjoldborg: Serien Vild
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Bo Skjoldborg: Serien Vild

Skrevet af den 28. oktober 2014 – 07:20Én kommentar

Min familie har den største postkasse på vores vej. Det er ret heldigt for jeg modtog en kæmpe pakke med bøger lige før efterårsferien. Der var fem fede bøger i pakken. Jeg smed dem alle i tasken og tog til Berlin på ferie. De fem bøger viste sig at være en serie, som var enorm sjov. Bøgerne har titler som: Vild flugt, Vild ferie, Vild panik, Vild jagt og Vild gift.

I serien skal vi møde søskendeflokken Malte, Gritt og Pi og deres vanvittige farfar Albert. I løbet af serien er Malte sprunget fra ni til 12 år. Malte er hovedpersonen i Vild serien, han er en sjov og sød fyr. I Maltes familie giver de tit hinanden lammere, og har et lidt grimt sprog, men de bliver heldigvis ikke ret tit uvenner. I den første af bøgerne skal Malte fange nogle krybskyttere og det sætter gang i en masse oplevelser. I bøgerne skal børnene opklare noget.

I en af de andre bøger, skal de lede efter en mystisk skat sammen med deres gale farfar og hans gale ven, som de skal hjælpe med at stikke af fra Galehuset (som er et sted for gale personer).

Der sker mange fjollede ting i bøgerne, for eksempel bliver Malte tisset på og på et andet tidspunkt dukker der skeletter og edderkopper op.

Serien Vild er vild, sjov og uhyggelig og jeg håber at der kommer flere bøger i serien. Jeg tror, at du vil kunne lide serien, hvis du er 10-12 år og godt kan lide, at der er action i bøger. Kan læses af både drenge og piger.

Bo Skjoldborg, Serien Vild, Forlagene: Attikka, Forum, Werther, 130-170 sider pr. bog, 2003-2014.

  • BS

    Vild-serien af Bo Skjoldborg består af: Vild flugt, Vild ferie, Vild panik, Vild jagt, Vild gift, Vild ø (efterår 2015).
    Rigtig sjove – lidt på samme måde som Iqbal Farooq-bøgerne af Manu Sareen.
    Og Bertram-bøgerne af Bjarne Reuter.