// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi: Jerusalem
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Mad og drikke

Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi: Jerusalem

Skrevet af den 11. oktober 2014 – 07:49Ingen kommentarer

Byen Jerusalem er en smeltedigel af forskellige folkeslag, religioner, historie, og alt muligt andet godt og skidt. Og det har selvfølgelig også sat sit præg på maden, der spises i byen.

De fleste af os har allerede i nogen grad stiftet bekendtskab med det mellemøstlige køkken i form af hummus, falafel, kebab, osv., men de færreste kender meget til det udover netop de nævnte retter. Og det er synd, for det mellemøstlige køkken er en syndflod af krydderier, krydderurter, friske salater, og andre gode sager.

Endnu færre af os kender noget til det jødiske køkken, og jøderne har bestemt også sat deres kulinariske præg på Jerusalem. Opskrifterne i bogen er en lyksalig blanding af alle de retter, som dagligt spises i Jerusalem, både delt op i mere specifikke køkkener, men også fusioneret, som det jo uværgerligt bliver over tid.

De to forfattere, som har base i London, er drevne kokke og kogebogsskribenter, og kommer tilmed begge fra Jerusalem, så de ved hvad de skriver om, og forstår samtidig at præsentere maden lækkert og tilgængeligt. Og så er bogen smukt illustreret. Forfatterne har inkluderet opskrifter på de klassikere, de fleste af os allerede kender – falafel, humus, tabouleh, osv. – men har primært lagt vægt på opskrifter, som ikke er helt så alment kendte, så her er masser af opskrifter at gå på opdagelse i.

En varm anbefaling herfra til Jerusalem!

Yotam Ottolenghi og Sami Tamimi, Jerusalem, Lindhardt og Ringhof, 2014