// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Benni Bødker: Serien Operation: Bloddiamant og Selvmordsbombe
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Benni Bødker: Serien Operation: Bloddiamant og Selvmordsbombe

Skrevet af den 16. september 2014 – 07:49Ingen kommentarer

Maskin-pistolen er kold og hård. Heckler og Kock MP5. Jeg knuger om den. Strejfer aftrækkeren.

Hvad sker der, hvis man er en utilpasset møgunge, der løber linen helt ud? Så bliver man ungdomskriminel og ender i fængsel, eller man ender på Moray. Verdens hårdeste kostskole, hvor unge bliver forvandlet til agenter. Agenter der bliver sendt ud til de værste brændpunkter i verden, ud på missioner med livet som indsats.

Malik er en stor knægt, der er totalt badass. Han er måske ikke den bedste til at lave bomber eller knække koder. Tilgengæld er han ikke bange for at kaste sig ud midt om natten over Afrika, hvor han med stor sandsynlighed vil blive taget til fange. Hans mission er at opklare, hvem der opkøber diamanter gravet frem af slaver. Operation Bloddiamant er en mission, der næsten helt sikkert vil gå galt, spørgsmålet er bare hvor galt det går. Det samme gør sig gældende i Operation Selvmordsbombe, hvor det ikke handler om bloddiamanter, men om ekstremister og selvmordsbomber. Her er Malik endnu engang kommet ud, hvor han overhovedet ikke kan bunde.

Bøgerne i serien Operation er noget så anderledes som letlæste bøger, der formår at tage samtidsrealismen og det eksplosive fra voksenthrilleren og føre den over på børnekrimien. Bøgerne er især gode til drenge, der stadigt syntes at Robert Muchamores Cherub serie er lidt for tung at læse, men har lyst til noget actionfyldt, der er tættere på den virkelige verden, end alle de fede bøger fra de fantastiske genrer.

Operation. Bloddiamant og Selvmordsbombe. Benni Bødker. Corto. 103 sider. 199 kr.