// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Hans Mortensen: Magtens pris
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Politik & debat, Samfund

Hans Mortensen: Magtens pris

Skrevet af den 14. august 2014 – 09:30Ingen kommentarer

Weekendavisens knalddygtige politiske journalist Hans Mortensen beskrev i 2011 SF’s historie frem til regeringsdeltagelsen samme år i den fremragende bog ”Den røde tråd”. Siden da er SF trådt ud af regering igen og kastet ud i en større eksistentiel krise som følge af regeringsdeltagelsen.

Det har givet Mortensen anledning til at opdatere ”Den røde tråd” med et kapitel om begivenhederne fra 2011 til foråret 2014, hvor Pia Olsen Dyhr bliver partiets nye formand. Den opdaterede bog har fået titlen ”Magtens pris”, hvilket passer meget godt til begivenhederne de sidste tre år. Men det ændrer ikke ved, at de første cirka 345 sider er de samme som i ”Den røde tråd” (læs bogbloggers anmeldelse fra 2011 her).

Hvis man allerede har købt ”Den røde tråd” er man altså nødsaget til at købe noget man allerede har, for at få det nye kapitel. Og det er måske ikke alle, der kan se fidusen i det. Mortensen sætter begivenhederne ind i en kronologisk rækkefølge og perspektiverer dem. Men groft sagt, så kommer der i bogen ikke afgørende nyt frem om de sidste tre år af SF’s liv, som man ikke allerede har kunnet læse andre steder.

Alle der ejer ”Den røde tråd” bør derfor nøjes med at låne bogen på biblioteket. Ejer man af en eller anden grund ikke den fremragende bog allerede, så er det bare med at smutte ned i boghandlen. For ”Den røde tråd” var fremragende og et must for alle med interesse i dansk politik. Og tilføjelsen af et kapitel om en af de mest dramatiske perioder i partiets historie har bestemt ikke gjort den dårligere.

Hans Mortensen: Magtens Pris. Peoples Press, 2014. 399 sider.