// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Rachel Søgaard: Ti trøjer
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Rachel Søgaard: Ti trøjer

Skrevet af den 9. juli 2014 – 09:23Ingen kommentarer

Rachel Søgaard, som har skrevet bogen Ti trøjer er kendt i strikkekredse her i Danmark og går man ind på hendes hjemmeside kan man se et stort udvalg af de designs hun har lavet. Nu har hun lavet denne lille bog med opskrifter på ti trøjer. Mange designere giver deres trøjer navne, men Rachel Søgaard har valgt at give trøjerne tal; En, To, Tre osv, deraf navnet Ti trøjer.

De ti opskrifter er er ikke svære at forstå, omvendt er de er ikke for nybegyndere. Man skal kende til forskellige strikketeknikker for at kunne gå i gang og man skal kunne læse strikkemønstre. Opskrifterne er ikke lange og det er derfor et stykke arbejde man kan sidde med uden hele tiden at skulle kigge i bogen efter ændringer i mønstret. Man kunne kalde det tv-strikning.

Garnet, som Rachel Søgaard anbefaler, er af den gode kvalitet og hun giver også nogle links til, hvor man kan købe den. Designet af bogen er fint, der er nogle flotte billeder bl.a. nogle gode close-up’s.

Rachel Søgaard har valgt at lave denne bog med udgangspunkt i, hvad hun selv vil arbejde med, tage på og hvilke farver, hun synes om. Jeg synes ikke, at der er så meget nyt i denne bog, trøjerne ligner noget man har set før, men nr. 8 tiltaler mig, en fin cardigan med stjerner.

Rachel Søgaard, Ti Trøjer, Eget forlag, 2014.