// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jojo Moyes: Det sidste brev fra din elsker
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Jojo Moyes: Det sidste brev fra din elsker

Skrevet af den 31. maj 2014 – 07:02Ingen kommentarer

Scene 1: 1960’ernes London. Det bedre borgerskab. Mændene er på arbejdsmarkedet og ryger cigarer, kvinderne bliver hjemme og smukkeserer sig. Ægteskabet er mere en nødvendig praktisk foranstaltning og en facade end det er et kærlighedsfællesskab. Dette gælder også for Jennifer, som dog pludselig forelsker sig i journalisten Anthony. Skilsmisse er ikke en mulighed og på trods af Anthonys ihærdige forsøg på at overbevise Jennifer om deres fælles fremtid via smukke kærlighedsbreve er hun svær at stikke i.

Scene 2: Nutiden. Ellie arbejder som journalist på avisen The Nation. I forbindelse med et jubilæumsnummer kommer i hun i besiddelse af nogle gamle kærlighedsbreve fra 1960’erne. Hårdt ramt af sin egen håbløse kærlighedssituation, der består af en affære med en gift mand, føler hun trang til at finde ud af, hvad der skete med de to elskende for 50 år siden. Fik de hinanden til sidst og kan det ende lykkeligt?

Det sidste brev fra din elsker er en rigtig tåreperser. Luften er tyk af kærlighed og sceneriet er romantisk og filmisk – under læsningen ser du filmen for dig. Måske sidder du endda undervejs og tænker, at du har set denne her film før. Men jeg tror nu alligevel ikke, du havde set lige denne slutning komme.

Det er en sød historie og er du in the mood for love, så kast dig over denne bog. Den er varm som en sommerdag.

Jojo Moyes, Det sidste brev fra din elsker, Cicero, februar 2014, 492 sider.