// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jens Østergaard: Ritualet
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Krimi

Jens Østergaard: Ritualet

Skrevet af den 30. maj 2014 – 07:56Ingen kommentarer

En bil bliver stjålet på en tankstation med en lille dreng siddende på bagsædet. Politiets efterforskning af området omkring tankstationen leder dem til det torturerede lig af en kvinde i en lejlighed overfor tankstationen, og det går ikke længe før det går op for efterforsker Thomas Nyland, at det givetvis er morderen, der har stjålet bilen med drengen i. Uret tikker for den lille dreng, mens Thomas Nyland og hans hold prøver at finde frem til morderen.

Jens Østergaard forstår at skrive en krimi så spændingen holdes fra start til slut. Han skriver uden svinkeærinder og andre dikkedarer, så bogen flyder rigtigt godt. Jeg tror dog, at man skal læse alle bøgerne i serien for rigtigt at få personerne i efterforskningsteamet ind under huden og lære dem at kende, for her er skrivestilen næsten for spartansk til at efterforskerne rigtigt skinner igennem på siderne som andet end lidt stereotype personer. Men det er mere en eftertanke end så meget andet. Og der er bestemt ikke noget i vejen for at læse alle bøgerne i serien, for i hvert fald Ritualet læser nærmest sig selv.

Ritualet er tredje bog i serien om Thomas Nyland og hans hold af efterforskere.

Jens Østergaard, Ritualet, EC Edition, marts 2014, 280 sider