// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kirsten Sonne Harild: Synnes hævn 1+2
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Kirsten Sonne Harild: Synnes hævn 1+2

Skrevet af den 23. maj 2014 – 07:05Ingen kommentarer

Ild og hævn!

Synne er vred. Vred på alle dem der har smadret hendes liv, men hun giver ikke op. Hun vil have hævn. Hun vil hævne sig på sin halvbror, der dræbte hendes far og anklagede hende for drabet. Anklagede hende for at være en ildheks, men Synne er jo bare glad for varme og ild, hun er da ikke nogen heks, er hun vel?

Al tvivl bliver skubbet i baggrunden. Synne skal bare væk, overleve og blive stærk nok til at hævne sig. Alting går bare ikke lige som hun har forestillet sig. Godt nok møder hun den brutale Kriger, der træner hende og den møgirriterende dreng Fredbjørn, men det viser sig at bag alle de grumme begivenheder er en langt værre ondskab end Synne kunne forestille sig.

Hvis du kommer til at tænke på Skammerens Datter, er du ikke gået helt galt i byen, for selv om Synne ikke er Dina, så har de begge en evne til at kaste sig ud i sager, hvor de ikke kan bunde. De lader sig styre af vreden og virker langt mere menneskelige end mange andre piger i fantasy-bøger for store børn. Afstanden mellem den virkelige verden og Synnes verden er kortere end det man kender fra bøger der er spækket med magi og fantastiske væsner. Her er magien noget der måske findes, ligesom monstre og hekse. Ligesom i den virkelige verden er det menneskene i Synnes verden, der er de virkelige monstre.

Heldigvis er alting ikke ild og hævn. Under overfladen ulmer andre varmere følelser, men om de kommer op til overfladen, før ilden brænder det hele væk, skal ikke afsløres her.

Synnes hævn 1+2. Kirsten Sonne Harild. Ca 100 sider pr. bog. Carlsen.