// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Benni Bødker: Infernus 6 – Apokalypsens ryttere
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Benni Bødker: Infernus 6 – Apokalypsens ryttere

Skrevet af den 23. marts 2014 – 07:53Ingen kommentarer

Begyndelsen til verdens ende startede for lang tid siden. Men skrifterne fortæller, at tiden for Armageddon nærmer sig, at antikrist er løs og at han vil lede Apokalypsens ryttere i en krig, der vil opæde menneskeheden.

Det viser sig, at alt hvad Morgan har foretaget sig i de sidste fem bøger leder frem til verdens undergang og at drengen der er halvt dæmon har bragt undergangens ryttere til jorden. Nu er spørgsmålet bare, hvilken rolle Morgan spiller i dette episke slutspil. Uden at afsløre for meget kan jeg godt sige, at han er en afgørende brik i verdens undergang.

Apokalypsens ryttere er sidste bind i Benni Bødkers Infernus serie, en serie der bryder alle forestillinger om hvad man kan i en bogserie, der er let at læse. For i bøgerne har både historien og Simon Bukhaves tegninger et højt informationsniveau og serien sætter tanker i gang. Sagt med andre ord: Infernus er mere end underholdning. Infernus er litteratur for børn.

Som rutineret læser længtes jeg dog efter flere sider i bøgerne, for der er så mange detaljer jeg gerne ville vide mere om, dykke længere ned i Morgans martrede hjernekiste og se Reiko fra flere vinkler. Derfor spurgte jeg Benni, hvorfor bøgerne er så korte og hans svar var ganske enkelt: ”Fordi der også skal være episke historier til dem der læser korte bøger.” Det kan jeg jo kun give ham ret i og samtidig glæde mig til hans næste historier.

Infernus 6 – Apokalypsens ryttere. Benni Bødker. Illustret af Simon Bukhave. Gyldendal. 92 Sider. Februar 2014.