// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Susan Ee: Englefald
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Ungdomsroman

Susan Ee: Englefald

Skrevet af den 21. februar 2014 – 07:44Ingen kommentarer

Verden er ved at gå under. Englene invaderer og ødelægger by efter by. Under ødelæggelserne prøver Penryn på 17 år at holde sin familie i live. Men når man har en handicappet lillesøster og en psykisk syg mor er det svært.

Og det hjælper selvfølgelig ikke at mad og varmt vand er en sjælden luksus. Af frygt for at blive det samme sted for længe af gangen, flygter den lille familie fra byen. Men flugten går i vasken. Penryns lillesøster bliver bortført af guddommelige krigere og deres mor forsvinder. Penryn vil gøre alt for at få sin lillesøster tilbage, selvom hun bliver nødt til at bede om hjælp fra fjenden…

Englefald er en bestseller, der netop er blevet oversat og udgivet på dansk. Man bliver hurtigt suget ind i bogens univers, der både minder om vores og er helt fremmedartet. Det er en virkelig spændende bog og det er svært ikke bare at læse det hele på én gang. Den har nemlig det en god bog skal have: spænding, action og en lille smule realisme.

Hvad er det egentlig der gør engle så fascinerende? Måske er det tanken om, at nogen som er overnaturlig, uimodståelig og svær at komme tæt på, bliver forelsket i en? Hvis du var vild med The Hunger Games, så kan jeg stærkt anbefale Englefald.

Englefald, Susan Ee, 296 sider, Gyldendal, 2014, Anmeldt i samarbejde med Helena 12 år.