// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ukendt: Den hemmelige socialdemokrat
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Politik & debat

Ukendt: Den hemmelige socialdemokrat

Skrevet af den 11. februar 2014 – 09:22Én kommentar

Et anonymt socialdemokratisk folketingsmedlems beskrivelser af det interne liv i det store regeringspartis folketingsgruppe er den mest omtalte bog i disse dage. Ikke mindst fordi forfatteren er anonym. Derfor gættes der på livet løs på hvem der har skrevet bogen. Ja, man kan sågar spille på det.

Selve bogen er rimelig godt skrevet med mange fine detaljer og observationer. Mange af historierne er fortalt mange gange før. Men der er også så mange nye historier og så mange detaljerede beskrivelser af hændelsesforløb, at det virker ganske troværdigt, at afsenderen er et socialdemokratisk folketingsmedlem.

Groft sagt kan man sige, at bogens skurke er Helle Thorning-Schmidt og ikke mindst hendes håndgangne mand, Bjarne Corydon. Heltene er Carsten Hansen og Henrik Sass Larsen, der begge beskrives indgående og for det meste i positive vendinger.

Bogen indeholder rigtig mange gode anekdoter og spidse personkarakteristikker af ikke altid lidet flatterende karakter. Der er til gengæld ikke ret meget politik og ret mange politiske tanker i skrivet. Forfatteren forholder sig stort set ikke til den førte politik og kommer stort ikke med nogle analyser af de gode og dårlige sider af socialdemokratiets nuværende politiske linje. Det bliver meget person- og anekdotefikseret. Og meget fikseret på at karaktermyrde Thorning, Corydon og visse folketingsmedlemmer.

Bogen er et ”must read” for alle socialdemokrater og andre politisk interesserede. Men forvent ikke andet end en enkelt aftens let underholdning og ikke et større analytisk værk og dissekering af socialdemokratiets politik.

Ukendt: Den hemmelige socialdemokrat. People’s Press, 2014.

  • Aksel Madum

    DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT. Tidens mest omtalte bog. Man får den sladder, men ønsker, bl. a. at ulykken LØKKE en fredag aften på cykel skulle være kørt ind i ruden på Rådhuspladsens Seven Eleven. Bogen er særdeles velskrevet og engagerende. Et par citater:
    “”Den lille fusker” blev Løkke fnysende kaldt kaldt af nogle af de mere erfarne i den socialdemokratiske gruppe. Manden var jo patologisk uhæderlig. Man skulle tælle sine fingre efter et håndtryk, kunne de berette.”
    “At… lancere kontanthjælpsreformen og planen om gedigne erhvervsskattelettelser på samme tid var jo som at sige, at psykisk syge og stærkt overvægtige kontanthjælpsmodtagere på randen af sammenbrud skulle jages ud og slå græs hos vrisne pensionister, så aktionærerne i landets stolte virksomheder kunne stryge et endnu større overskud ned i inderlommen inden afrejsen til en månedlang ferie på Mautitius.”
    Hvem har skrevet den? KNUD ROMER har i KULTUREN PÅ NEWS udtalt, at han VIDSTE, det var MICHAEL JEPPESEN, en formodning, der størres af RITT BJERREGAARD. Mest mistænkt er jo RASMUS PREHN. De har måske skrevet den sammen – det er i hvert fald min teori. Bemærkelsesværdigt er det således, at når PREHN omtales, skrives der ofte VI ANDRE, hvilket jeg tolker som et stilistisk skalkeskjul. Værd at læse