// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Birgit Eskholm: Engell – Et portræt
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Biografi, Politisk biografi

Birgit Eskholm: Engell – Et portræt

Skrevet af den 7. marts 2008 – 11:06Ingen kommentarer

Birgit Eskholm: Engell - Et portrætBedst som jeg gik og troede, at jeg havde læst de fleste biografier om danske politikere fra 90’erne, opdagede jeg på mit lokale bibliotek to politikerbiografier, som jeg ikke havde pløjet igennem. Den ene handlede om Pia Kjærsgaard, og den har tidligere fået et par ord med på vejen her på BogBlogger.dk.

Den anden er Birgitte Eskholms “Engell – Et portræt”, der sjovt nok handler om Hans Engell. Hvor Pia K.-biografien var meget detaljeret og gik i dybden med blandt andet hendes familieforhold, bruddet med Fremskridtspartiet m.m., så er Engell-biografien anderledes overfladisk.

Hvis ikke man ønsker at blive en mindre Engell-ekspert, men blot vide lidt mere om manden, så er det en ganske udemærket bog, der på 203 sider giver en gennemgang af Engells liv og politiske karriere. Men når eksempelvis hans fem år som forsvarsminister, 1982-87, overståes på fem sider, så er det naturligvis begrænset hvor meget man kan få med.

Folk, der vil grave dybere henvises til Engells egen biografi “På Slotsholmen”, Mikkel Faurholdts “Det Konservative Blodbad”, der stiller skarpt på den konservative ballade i midten af 90’erne og Annette Engells bog “Utro, håb og kærlighed”.

Men dermed ikke sagt at Eskholms biografi ikke er læsværdig. Det er som sagt et lynkursus i hvem Engell er, og uden at man behøves at få alle detaljer med, tegner bogen et klart billede af en meget magtfuldkommen og kynisk person, der havde en særdeles hård opvækst og et mildest talt kaotisk ægteskab.

For de der ikke har behov for at vide alt om Engell (han er jo trods alt ikke længere politiker) giver bogen her en glimrende indføring i en mand, der kunne have været blevet statsminister – hvis ikke det var for en betonklods på 1,5 ton.

En enkel lille petitesse er min irritation over at forfatteren skriver “Hans” og ikke “Hans Engell”, når hun nævner hovedpersonen. Dels tror man ofte at det ikke er Hans men derimod et henførende stedord, og dels undrer denne slendrian mig, når man tænker på at forfatteren er journalist.

Birgit Eskholm: “Engell – Et portræt”, 203 sider, Aschehoug 2005.