// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lisbeth Valgren: Hvordan kamelen fik sine to pukler
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog, Billedbog

Lisbeth Valgren: Hvordan kamelen fik sine to pukler

Skrevet af den 12. december 2013 – 07:49Ingen kommentarer

Hvordan kamelen fik sine to pukler er en sød, lille historie om kamelen Flemming, der har tre pukler. Bogen er på størrelse med en pixi-bog men bundet med hård ryg. Teksten er skrevet i hånden, hvilket giver en hyggelig charme til fortællingen.

Kamelen Flemming bor i zoologisk have. Han får maden serveret og har gode naboer. I det hele taget har han det godt, det eneste han mangler er nogle venner af sin egen slags. Der er andre dyr i zoologisk have, men han er det eneste pukkeldyr. For hver gang dyrepasserne har forsøgt at sætte nye kameler ind til Flemming har de grinet så meget af hans tre pukler, at de har måtte tage dem ud igen. Og det er ved at gå Flemming på. Det er ikke sjovt altid at være den de andre griner af.

Det ændrer sig heldigvis den dag, den smukke og søde kameldame Sonja dukker op. Hun har nemlig kun en pukkel og ved hvad det vil sige at være anderledes. Så hun driller ikke! Faktisk bliver de så glade for hinanden, at de får en lille kamelunge med to pukler.

Bogen henvender sig primært til de yngste børn (2-4 år) med sit enkle sprog og sin korte historie, der hurtigt er læst.

Lisbeth Valgren, Hvordan kamelen fik sine to pukler, Illustreret af Nuka K. Godtfredsen, 32 sider, Forlaget Fahrenheit, December 2013.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.