// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Vibeke Lind: Strik med nordisk tradition
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Vibeke Lind: Strik med nordisk tradition

Skrevet af den 6. december 2013 – 09:15Ingen kommentarer

Det er lidt med ærefrygt, at jeg anmelder denne bog. For det første står der Kulturhistorisk strikkebibel på forsiden, og for det andet bliver denne bog talt om blandt strikkere som bogen, der ikke er til at få fat på med mindre man er heldig. Men nu kan alle strikke-nørder være heldige, for bogen er udgivet igen. Bogen udkom første gang i 1981 og er nu genoptrykt i anledning af forfatteren Vibeke Lind’s 90 års fødselsdag.

Nordisk strik er blevet rigtig populært igen. Hvis man gerne vil lidt mere end bare at strikke trøjer eller vanter får man i denne bog også historierne bag nogle af de forskellige mønstre og modeller.

I denne bog finder man nogle rigtig flotte mønstre og modeller på trøjer, sjaler, vanter, sokker o. a.. Opskrifterne i bogen er ikke skrevet, som man normalt ser opskrifter i strikkebøger, men mere skrevet i historieform. Men hvor får man meget at vide i denne bog! Her er stort set alt, hvad man skal vide indenfor strikning, mønstre, ændre en trøje til en jakke, ind- og udtagning.
I Strik med nordisk tradition får man hele historien fra fårene bliver klippet, garnet bliver spundet, garnets betydning for projektet, forskellige opskrifter og til sidst hvordan man vedligeholder sit uldtøj.

Hvis man gerne vil bruge denne bog, skal man være dygtig til at strikke og have et godt kendskab til teknikker. Personligt er jeg ikke blevet så fanget af den. Jeg synes den er lidt kedelig at kigge i (nok fordi den er trykt i sort/hvid) og så mangler jeg, at opskrifterne er skrevet lidt mere udførligt.

Men står du og mangler en julegave til en rigtig strikkenørd, så kan denne bog sagtens bruges.

Vibeke Lind, Strik med nordisk tradition, Rosinante, 2013, 127 sider.