// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Morten Grunwald og Per Kuskner: Min tid i gule sokker
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer

Morten Grunwald og Per Kuskner: Min tid i gule sokker

Skrevet af den 28. november 2013 – 07:55Ingen kommentarer

Olsenbanden – det bliver næsten ikke mere dansk. Egon, Benny og Kjeld i gåsegang, og den velkendte temamelodi i ørerne, så er der næsten ikke et øje tørt.

Morten Grunwald fortælller her om sin tid som Benny i de famøse gule sokker og med den ligeså famøse replik ‘Skidegodt Egon!’. Her fortælles i kronologisk orden om optagelsen af hver enkelt film, både med billeder og tekst.

Bogen er kort og letlæst, men forekommer alligevel en kende indforstået og samtidig temmelig overfladisk. Indforstået fordi en god portion af persongalleriet bag Olsenbanden-filmene nævnes, men ikke forklares, og det er trods alt ikke alle, der her i 2013 kan huske the grand old men bag 70´ernes danske film. Overfladisk fordi hver film ikke får de helt store ord med på vejen, der er langt flere billeder end der er tekst til at fortælle om hver film. Det gør, at der ikke er ret mange overraskelser i bogen. Desuden er langt de fleste af billederne fra de færdige film, og dem kender man jo næsten til hudløshed. Det ville være rart med nogle flere billeder fra backstage, især når nu bogen lægger op til en fortælling fra bag kulisserne. Min tid i gule sokker indeholder enkelte guldkorn, men ikke nok til at bære bogen.

Bogen er fin til nostalgikeren, som gerne vil se lidt billeder fra filmene, og læse lidt hyggesladder, men de fleste andre vil nok mene, at her er for lidt kød på benene.

Morten Grunwald og Per Kuskner, Min tid i gule sokker, People´s Press, oktober 2013