// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Alt i en – Sif Orellana er både forfatter, fotograf og forlægger
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Nyheder

Alt i en – Sif Orellana er både forfatter, fotograf og forlægger

Skrevet af den 22. november 2013 – 16:21Ingen kommentarer

På en mindre stand, i et fjernt hjørne af Bogmessen, møder Bogbloggers udsendte en smilende og glad forlægger; Sif Orellana.

Sif er kendt for sine opskriftsbøger, der appellerer til den moderne travle børnefamilie, der gerne vil lave god mad, bage, være kreative og hygge sig i hinandens selskab. Men hvordan er det at være Sif – der både er forfatter, redaktør, fotograf, kok og meget mere:

Hvad inspirerer dig i dit arbejde?

“Jeg bliver meget inspireret af folk omkring mig, den respons jeg får på min blog og de mennesker jeg møder i min hverdag eller på rejser”.

Hvorfor er dine bøger blevet så stor en succes?
“Vi er mange, der har en travl hverdag og jeg ser hvordan familielivet er trængt, mange vil gerne gøre det godt og skabe det vigtige nærvær. Jeg håber, at jeg kan bidrage med nogle gode idéer, som man kan udvælge og bruge i den sammenhæng, der passer til din tid og interesser”.

Hvordan er du nået dertil, hvor du er i dag?

“Jeg plejer at sige, at jeg er født med en grydeske i den ene hånd og en blyant i den anden, og de to ting forenes godt, der hvor jeg er lige nu. Jeg er vild med hele processen, fra at udvælge og afprøve opskrifter på min familie derhjemme, til at fortælle historier igennem både tekst og billeder og tage de fotos, der fanger den stemning og fortælling som jeg synes er vigtig”.

Sif er aktuel med to bøger fra sit eget forlag Tinkerbell Books. Den ene er hendes egen bog “Guld i gryden” – der er fyldt med opskrifter på ganeforkælende hverdagsmad og “Rejsen til sundhed” skrevet af to naturopather, der rejser ud i verden for at finde opskriften på det sunde, gode og naturlige liv.

Vi har anmeldt flere af Sifs bøger og de to nyeste finder du også snart her på Bogblogger.dk. Vil du se mere til Sif, så tjek hendes blog eller kig med når hun snart kan følges på tv2 Østjylland, hvor hun som vært møder spændende mennesker i en programrække.