// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ben Macintyre: Dobbeltspil – Spionerne bag D-dag
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Historie

Ben Macintyre: Dobbeltspil – Spionerne bag D-dag

Skrevet af den 23. oktober 2013 – 07:46Ingen kommentarer

Da de allierede i juni 1944 fik fodfæste på de nordfranske strande ved Normandiet, stod det klart, at Nazitysklands dage var talte. Men de tyske tropper havde ingen planer om at overgive sig, og invasionen var i fare for at blive sendt retur, ud i havet. Der ventede stadig mange hårde kampe, før tropperne nåede frem til Berlin, hvor de sammen med russiske soldater fremtvang den betingelsesløse kapitulation.

Planlægningen af D-dag startede i 1943 og som et led heri pønsede den engelske efterretningstjeneste på at vildlede tyskerne. Håbet var at så tvivl om, hvor og hvornår den ventede allierede invasion ville finde sted, og at de stærke tyske tropper blev spredt ud og placeret andre steder end Normandiet. Det lykkedes til dels og en stor del af æren for vildledningen, tilfalder efter Macintyres vurdering en særdeles farverig gruppe dobbeltspioner, som tyskerne nærede alt for stor tillid til.

Englænderne havde fået hvervet en aparte personkreds, som skulle fodre de godtroende nazister med falske oplysninger om blandt andet den kommende invasion. Her er en kort præsentation af dobbeltspionerne: »Dusko« Popov, søn af en rig fabrikant fra Dubrovnik, der som studerende i Tyskland blev venner med Johnny Jebsen, arving til et stort shippingfirma. Vennerne nød det internationale jetsetterliv med fester, hurtige biler og ditto damer. De blev overtalt til at spionere for tyskerne og smuglet ind i England fra Frankrig, men skiftede hurtigt over til englænderne. Den tredje i rækken er Roman Czerniawski, en polsk jagerpilot, som under trusler om henrettelse lader sig overtale til at spionere for Tyskland, men han skiftede også hurtigt side. Juan Pujol García havde forsøgt sig som hønseavler, før han fik overtalt briterne til at indrullere ham i kredsen af dobbeltspioner. Elvira Josefina Concepción de la Fuente Chaudoir udgør sammen med Lily Sergejev gruppens kvinder. Den første havde som datter af en rig peruviansk diplomat levet det søde liv i Paris med masser af dyre cocktails, casinobesøg og et utal af kærester. Sergejev var fransk journalist og blev sendt til London fra Lissabon.

Gruppen forsynede deres tyske kontakter med oplysninger om troppekoncentrationer, uro i de engelske byer, invasionsplaner i Norge og lignende fantasifulde historier. Men vigtigst af alt så troede de tyskere ledere på, at angrebet ville komme ved Calais og ikke Normandiet. Derfor var elitetropper koncentreret her, da slaget blev indledt.

Gennem bogen spørger man sig selv flere gange, hvordan pokker det kunne lykkes at snøre tyskerne. En af de vigtigste grunde var, at det ikke var lykkedes dem at placere ”ægte” spioner i England. Samtlige forsøg blev afsløret, og agenterne blev henrettet. Så tyskerne tørstede efter oplysninger og var derfor lettere at narre. Missionen var dog bestemt ikke uden risiko, og alt var ved at gå i vasken flere gange. Tyskerne mistænkte en af agenterne for dobbeltspil, og bortførte ham, da han besøgte Frankrig. Men på trods af hård tortur, knækkede han ikke. En af de kvindelige agenter var ved flere lejligheder ved at afsløre det hele, blandt andet fordi, hun var blevet snydt af englænderne. Hun var blevet lovet, at hendes elskede hund ville blive undtaget for strenge karantæneregler og blive fragtet til England. Det skete ikke, og kræet kreperede i Portugal.

Er man til farverige agentfortællinger og de mere underfundige aspekter af 2. Verdenskrig, er Dobbeltspil en lækkerbisken. Macintyre fortæller godt og har stor indlevelsesevne, og så er der masser af usynligt blæk, hemmelige radiosendere, dobbeltbundede kufferter, heltemod og manipulation.

Ben Macintyre: Dobbeltspil – Spionerne bag D, Lindhardt og Ringhof, 466 sider, Oversat af Morten Visby