// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Mette Jørgensen: Nissehuestrik
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Hobby

Mette Jørgensen: Nissehuestrik

Skrevet af den 7. oktober 2013 – 07:23Ingen kommentarer

”Julen sig nærmer, sneen jorden dække”….eller også er der nogle måneder til endnu.

Men skal man lave håndarbejde, som skal bruges til jul, så kan man godt gå i gang nu. I bogen Nissehuestrik er der flere forskellige modeller til hjemmestrikkede nissehuer til både børn og voksne. Først er der en grundopskrift på en nissehue og bagefter er der forskellige variationer af nissehuer med forskellig form eller med striber.

Umiddelbart ser opskrifterne nemme ud. Der skal bare tages ud og strikkes ret på grundopskriften. Men men men, jeg er bare ikke venner med strømpepinde og når man skal bruge 4 af dem, og kun skal have to masker på hver pind, så er det lidt svært, da der ikke er så meget at arbejde med. Men da jeg først fik taget ud et par gange, så gik det.

Der er dog et redskab, som ikke er nævnt i bogen, men som jeg synes har været uundværlig og det er min omgangstæller. Man skal tage ud på hver 5. omgang og hvis man som mig ser tv eller snakker med familien, mens man strikker så hjælper omgangstælleren meget. Jeg har også brugt maskemarkører, så jeg havde styr på hvor omgangen startede.

Så hvis du gerne vil have din helt personlige nissehue til jul, så er det nu du skal i gang, og i Nissehuestrik kan du finde nogle flotte nissehuer til både nissepiger og nissedrenge (eller de voksne nisser).

Mette Jørgensen, Nissehuestrik, Forlaget Vingefang, 2012, 47 sider.