// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kirsten Ahlburg: Nice eller nederen 2 – Emma 12 år …snart 13
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Kirsten Ahlburg: Nice eller nederen 2 – Emma 12 år …snart 13

Skrevet af den 5. oktober 2013 – 07:51Ingen kommentarer

Bogen er skrevet af Kirsten Ahlburg. Det er anden bog i serien om pigen Emma. Man kan sagtens følge med i den, selvom man ikke har læst første bind. Man kommer helt tæt på Emma og følger hende et helt år. På dette år vender næsten alt rundt for Emma.

Emma har mistet sin kæreste til den virkelig irriterende pige fra klassen. Nu går de rundt og kysser lige foran næsen på hende! Heldigvis findes der også andre ting i hendes liv, der begynder at fungere bedre. Hun skal på tur med sin bedste veninde til Norge. Så er der jo også et par fester og nogle andre drenge. Hun skal også ud og rejse i sommerferien, hvilket hun glæder sig meget til. Der sker en masse ting for Emma. Hun bliver teenager, og det kan hun sagtens mærke. Hormonerne flyver rundt i kroppen på hende, og hun har mange humørsvingninger.

Bogens hovedtema er det med at være ung og forvirret. Forelskelse har også en vigtig rolle i begge bøger, det er meget tydeligt. Dog er der noget, der irriterer mig. Bogens tema egner sig til piger på tretten års alderen og op, men selve bogen er skrevet som om målgruppen var yngre børn. Der står ikke særligt meget på hver side, der er tegninger på dem alle, og bogen er meget nem og hurtig at læse. Dette er ærgerligt og det fungerer ikke. Indhold og læseniveauet er ikke i harmoni med hinanden.

Kirsten Ahlburg, Nice eller nederen 2 – Emma 12 år …snart 13, Forlaget Turbine, 77 sider, 2013.