// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Christian Tornbakke: Det godes pris
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman, Spænding

Christian Tornbakke: Det godes pris

Skrevet af den 8. september 2013 – 07:16Én kommentar

Hvem er Christian Tornbakke? Jeg aner det ikke. Den aktuelle spændingsroman Det godes pris er ifølge forlaget en “anerkendt skandinavisk forfatter, der debuterer med politisk spændingsroman under pseudonym”. Hvorfor? Det aner jeg heller ikke. Mit bedste bud er, at forfatteren er en mand, men mit bud bunder mest af alt i at fortælleren og hovedpersonen i bogen er en mand og så bliver stemmen jo hurtig lidt dyb.

Statsminister Ellen Wilson Koch er kommet i problemer. Nogle ukendte personer er kommet i besiddelse af pikante billeder af netop statsministeren som ung og frisk kvinde og truer med at offentlige dem. Hun kontakter sin gamle gymnasie – og ungdomskæreste Jon Bremer, som hun ikke har haft kontakt til i mange år og beder ham hjælpe hende. Han bor alene i en mindre lejlighed i Odense og arbejder på det lokale dagblad som journalist. Tidligere havde han en karriere som tv-journalist på en landsdækkende kanal, men det kunne ikke vare ved eftersom han var med til at bringe billeder fra en anden krigszone end den han rapporterede fra.

Måske skal jeg lige nævne, at statsministeren er en smuk kvinde, gift med en englænder, ejer lejlighed i London og har en bøvlet skattesag, som medierne er meget optaget af. Det lyder unægtelig som noget man har hørt før. Kortvarigt overvejede jeg om forfatteren forsøger at fortælle os noget om Helle Thorning-Schmidt, men jeg tror det egentlig ikke.

Well, Jon Bremer har alligevel ikke så meget at skrive om på det lokale dagblad og vælger at hjælpe Ellen Wilson Koch. Og inden hun helt har gennemskuet, at Jon Bremer er typen, der går all in er han godt i gang med at lege detektiv. Og så bliver det faktisk spændende! Jeg var i hvert fald hooked og fulgte pænt med Jon Bremer til London, hvor han bryder ind i et hus, lidt kluntet får sat aflytningsudstyr op, tilbage til Danmark, hvor det går op for ham at det er miljøpolitik på EU-niveau, der er på spil. Der er mere tjubang rundt i Danmark, som jeg ikke vil afsløre her, det må du selv læse dig til en af de kommende regnvejrsdage.

Er du til letlæst spænding er Det godes pris lige noget for dig. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

Christian Tornbakke, Det godes pris, Lindhardt og Ringhof, 246 sider, September 2013.

  • Christina

    Læste om den på dr.dk, hvor deres kulturredaktør vist ikke var så begejstret for den. Vil kigge efter den på biblioteket.