// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Villy Poulsen: Fynske motorbaner
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Fotodokumentar, Historie

Villy Poulsen: Fynske motorbaner

Skrevet af den 1. september 2013 – 20:55Ingen kommentarer

Det er lang tid siden, jeg har siddet med en så smal bog. Ikke formatet. Det er lidt større end a5, og 10-12 millimeter tryk, og har 88 sider. Det smalle er emnet ”Fynske motorbaner”, som journalisten Villy Poulsen lagt pen til.

Motorbanerne, hvor motorcyklisterne kørte rundt og rundt, var som titlen fortæller placeret rundt på Fyn. Næsten som den remse, alle skolebørn i sidste halvdel af forrige århundrede skulle lære for at kende de fynske byer. Odense, Bogense, Middelfart og Assens. Du kan sikkert selv fortsætte…

Villy Poulsen har sat sig for at beskrive banerne fra 1930-erne og århundrede ud. Der har været talrige motorbaner rundt på Fyn, hvor de samlede et stort publikum, som kom for at se dramatik på grus og jordbanerne. Dramatikken blev gennem årene leveret af tidens kendte racerkører enten på solomotorcykel eller med sidevogn med såkaldt levende sandsæk i sidevognen. Det hændte at sidevognmanden, som skulle være med til at balancere motorcyklen gennem banen, røg af. Så tog man en omgang mere og hentede den frafaldne.

Senere kom også stock car til og senere race med ophugningsmodne biler. Motorbanerne samlede et stort publikum. For eksempel har Fyns Væddeløbsbane i Odense lagt jord til motorløb, som kunne samle op til 20.000 tilskuere til et enkelt løb. Folk stod skulder ved skulder.

”Fynske motorbaner” er også historien om klubberne, det sociale liv i og omkring klubberne samt klubbernes skæbne. Og om motorbanerne, som pludselig lå i byen, der langsomt krabbede sig ind på støjende fritidsfornøjelse, det er at køre speedway m.m. Og tilflytterne stillede krav om fred og ro. Hver enkelt bane bliver grundigt beskrevet.

Villy Poulsen har været langt omkring for at finde billeder og materiale til bogen, hvor resultatet bedst kan beskrives som både sports- og kulturhistorie. Det må være masser af materiale rundt om, som kan danne grundlag for flere bøger.

Villy Poulsen: Fynske motorbaner. Udgivet af Forlaget Veterania. 88 sider. 2013.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.