// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Graeme Simsion: Projekt Rosie
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Graeme Simsion: Projekt Rosie

Skrevet af den 2. september 2013 – 07:19Én kommentar

Det er på ingen måde en tilfældighed, at det er de to store chick lit forfatterinder Marian Keyes og Sophie Kinsella, der på omslaget til bogen med positive citater anbefaler bogen. Det handler nemlig om at få fat i deres fans, da de med stor sandsynlighed vil elske Projekt Rosie.

Kort fortalt: Kikset klædt kvik professor søger kone. Don leder systematisk efter en ægtefælle til sig selv ved at benytte et afkrydsningsskema over kvinder karakteristika. Undervejs møder han kvinden Rosie, der på ingen måde er egnet som ægtefælle, men han falder selvfølgelig hen af vejen for hende. Hun har brug for ham, da han ved en del om gener og DNA og kan hjælpe hende med at opklare, hvem hendes biologiske far er. De fjumrer rundt, de er lige ved at kysse, læseren er lige ved at klappe i sine hænder flere gange og så får de alligevel ikke kysset. Og sådan bliver det ved i mange dage, som et særdeles langt og kært forspil.

Bogen er virkelig skrevet med humor, som især kommer til udtryk ved måden Don tænker og handler. Han er i langt bedre kontakt med sine rationelle tanker end med sine følelser. Projekt Rosie er bestemt morsom og underholdende læsning. Men handlingen er samtidig forudsigelig og til tider lige lovlig langsommelig.

Projekt Rosie er solgt til filmatisering og jeg kan sagtens se Don og Rosie i en humoristisk feel good kærlighedskomedie på det store lærred.

Graeme Simsion, Projekt Rosie, Lindhardt og Ringhof, August 2013, 376 sider, På dansk ved Nina Brenøe.

  • Den bog er min mor netop i gang med at læse, og jeg hører intet andet end den højeste ros om den. Den er faktisk også lige kommet på min egen læse-liste nu.