// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Nadia Regitze Parbo: Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Nadia Regitze Parbo: Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse

Skrevet af den 21. august 2013 – 09:34Ingen kommentarer

Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse er forfatterens romandebut. Jeg kan godt lide bogen, der med sin forside narer en til at tro, at det er en grundbog i socialt arbejde. Jeg kan lide fortællestilen – det et hovedpersonen selv der fortæller historien med en ungdommelig stemme, der giver adgang til tanker, følelser og en fordomsfri registrering af omverdenen. Og jeg kan lide ideen om den kvikke gymnasieelev, der farer lidt vild i de sociale regler. I sin snakkende fortællestil minder bogen om de anmelderroste Min mor siger af Stine Pilgaard og bogen Bid af Stine Askov, uden dog at have det samme skarpe sproglige overskud som Stine Pilgaard leverer.

Bogens hovedperson er gymnasiepigen Tea, der bor på Amager. Hun kan lide at give sin kat mad, at høre høj musik når hun er alene hjemme og hun spiller af og til ludo med sig selv for at slå hjernen fra. Hun har stort set ingen venner, hun er påpasselig med sit fravær i gymnasiet (da fraværsmuligheden skal gemmes til særlige lejligheder) og hun foretrækker sit eget selskab på værelset for så behøver hun ikke at lade sig om at hun er glad. Det er ikke helt let at være Tea. Selvom hun har søde og velmenende forældre, forstår de hende ikke. Men hun hjælper dem heller ikke på vej, hun sørger omhyggeligt for at undlade at indvie dem i sine tanker og vælger at besvare deres spørgsmål med svar hun regner med de gerne vil høre.

Som i Mette Søs I en snæver vending er hovedpersonen optaget af film og tv-serier. Tea bruger oceaner af tid på at se gamle afsnit af Twin Peaks og som læser trækkes vi med. Selvom Tea laver analyser af deres handlinger, indbyrdes forhold og personkarakteristisk er det for læseren kedsommeligt.

Desværre sjuskes der med sproget, for eksempel sidder Tea på et tidspunkt “over kors” (man sidder med benene over kors) og et andet sted bedømmes noget som falskt (“t”-et hører ikke hjemme der). Det er muligt at det er småting, men det er nok til at forstyrre læsningen, og det burde være fanget under korrekturlæsningen.

Til trods for de små skønhedsfejl kunne jeg godt lide at følge Tea i den daglige transport til og fra gymnasiet, til de få fester hun deltager i og ind i mørket i Cinemateket. Man kan sagtens sætte sig ind i hendes sommerfugle i maven, når hun ser frem til at være sammen med de andre fra klassen, når hun glædes over den minimale opmærksomhed hun en sjælden gang får fra en klassekammerat og skuffelsen, når det går op for hende, at de ikke vil hende alligevel.

Det er således en stærk bog om det at være psykisk sårbar og sat udenfor fællesskabet, selv om man er intelligent og fagligt dygtig. Der er ganske givet andre Tea´er rundt på de danske ungdomsuddannelser, der også er bortgemte trøstesløse. Fed titel for øvrigt!

Nadia Regitze Parbo, Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse, Forlaget EC Edition, 2013, 278 sider.