// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sienna Mercer: Min søster vampyren; Vampyrbrylluppet
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Sienna Mercer: Min søster vampyren; Vampyrbrylluppet

Skrevet af den 12. august 2013 – 07:18Ingen kommentarer

Vampyrbrylluppet er 10. bind i serien om tvillingerne Ivy og Olivia. Forfatteren hedder Seinna Mercer. Bogen er som de andre bøger god og velskreven.

Man kan godt læse den, selv om man ikke har læst de forrige, men jeg vil klart anbefale at læse de andre 9. Den er ikke udfordrende og heller ikke særlig lang. Den tog mig kort tid at læse, og det er faktisk lidt surt.

Olivia og Ivy skal til Transsylvanien og være med til et royalt bryllup. De kender nemlig parret rigtig godt og så skal de også se deres fornemme familie derovre. Det er Prins Alex og hans tidligere tjenestepige der skal giftes. De glæder sig selvfølgelig begge to, men de er også begge bekymrede. Olivia har ikke snakket med sin kæreste Jackson i meget lang tid nu. Han er nemlig filmstjerne og kendt over hele verden. Ivy skal beslutte om hun vil forlade både Olivia men også kæresten Brendan for at flytte over til Transsylvanien og gå på den fineste og bedste vampyrskole. Men da de kommer derover lurer der flere problemer…

Bogen er skam god nok, men jeg synes den er for børn lidt yngre end mig selv. Jeg er sikker på, at den er god til aldersgruppen 9-10-11 år. Den er godt skrevet og man kan sagtens blive fanget af den. Den er fint sat sammen, så overordnet er den god.

Sienna Mercer, Min søster vampyren; Vampyrbrylluppet, Forlag: Alvilda, 190 sider, Oversættelse: Lis Andersen.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.