// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Stine Josefine Dige: Niller Pilfinger åbner Bakken
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog, Billedbog

Stine Josefine Dige: Niller Pilfinger åbner Bakken

Skrevet af den 21. juli 2013 – 09:20Ingen kommentarer

Niller pilfinger er en lille dreng, som bor med sin mor og mammi et sted i København. Han er lige så distræt som andre drenge på sin alder og bliver derfor væk inden for de første 5 minutter, da han skal åbne Bakken med sine mødre.

Så Niller vandrer alene ud på Bakken og møder de mange forskellige typer, som befolker det brogede forlystelsessted nord for København. Mystisk nok er ingen af de voksne han møder særlig bekymrede over en lille dreng i regnbuefarvede smækbukser, der vandrer mutters alene omkring, men forsyner ham i stedet med turbånd og en ballon. Til sidst finder Niller dog ned til parkeringspladsen i mørket, hvor han sovende genforenes med sine mødre.

Test-lytterne og jeg har også læst den anden bog i Niller Pilfinger-serien og den er lige så sød og sympatisk. Begge bøger formidler at der kan være andre familiemønstre end kernefamilien uden at pointen skygger alt for meget for historien, hvilket ifølge pressemeddelelsen også er forfatterens mål. Med det sagt, så er Niller Pilfinger ikke så stærk en karakter som Vitello eller Villads fra Valby. Det er i høj grad illustrationerne, som bærer Niller Pilfinger åbner bakken. For sidernes store farvestrålende illustrationer er tegnet med både humor og kant og rammer Bakkens karakter ret godt.

Bogen er i øvrigt også indtalt som MP3 af skuespiller Jonas Schmidt, hvilket giver en ekstra dimension. MP3-filen kan hentes gratis ved at scanne QR-koden bag på bogen.

Stine Josefine Dige: Niller Pilfinger åbner Bakken, Maj, Forlaget Indblik, 26 sider, maj 2013.