// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Crisse: Atalante 3 – mysterierne på samothrake
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Crisse: Atalante 3 – mysterierne på samothrake

Skrevet af den 26. september 2013 – 07:32Ingen kommentarer

Uvejret raser og skader argonauternes skib, så Herakles må hive det i land på en stenet kyst. Heltene kan ikke komme videre, de er nødt til at få repareret skibet.

Jason, Herakles og Atalante begiver sig ind på øen for at finde materialer til en ny mast. I trykkende hede rejser de ind gennem øens dybe kløfter. Dybt inde kommer de til et skjult tempel. Et forbandet tempel som ingen ved sine fulde fem vil gå ind i. Atalante og hendes venner er ikke bange af sig, så snart er de i forkammeret og står ansigt til ansigt med en gådebryggende Sphinks. Det skal dog vise sig, at de vil møde væsner, der både er farligere og mere gådefulde.

I Atalante nr. 3 er baggrundshistorien kommet på plads, så tegneserien er langt mere spændende og sammenhængende end i de forgående album. Der er stadig tendenser til at springe i tid og sted og der er rigtig mange detaljer, der ikke forklares. Hvis man vil dykke ned i disse detaljer, kan man starte med at undersøge Kabiris tempel som vores helte besøger. Kabiri er en del af den græske mytologi, som man kender meget lidt til. Den blev formentligt dyrket af den græske urbefolkning, Pelasgerne. I tegneserien opfinder forfatteren en forbindelse mellem en ægyptisk kult og elementer af græsk mytologi.

Atalante er ikke en historisk korrekt tegneserie, som vi kender det fra den danske tegneserie Nofret, men det gør den ikke mindre underholdende.

Crisse. Atalante 3 – mysterierne på samothrake . 48 sider. Donovan – comics.