// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tom Kristensen: Deadboy
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Tom Kristensen: Deadboy

Skrevet af den 3. juli 2013 – 22:21Ingen kommentarer

En dreng uden kød på knoglerne, en sarkastisk kat, en ond kult og en kvinde der er ved at blive besat af en blodig krigsgud. De er alle ingredienserne i den fede danske tegneserie Deadboy.

Det hele starter under et træ. Knogledrengen vågner og ser forbløffet på sin krop. Han syntes der mangler et eller andet. Et ansigt og noget kød? Katten syntes også det er ærgerligt, for den kan godt lide kød. I hvert fald hjælper den drengen med at lede efter det forsvundne kød og hud. Deres rejse bringer dem ind til en slagter i byen. Kødsnedkeren. Han kan fortælle, at drengen er blevet ofret og den eneste måde at få kødet igen, er at få fat i kulten.

Samtidigt er kvinden ved at blive dårligere og dårligere til sit kontorarbejde. Hendes drømme er fyldt med krigsgudinden og hun kan mærke, at det kun er et spørgsmål om tid før gudinden overtager kontrollen og går på jagt i skovene. Skovene der er hjemsøgt af dæmondyrene, som kulten har hidkaldt.

Om drengen får kød på knoglerne igen og om kulten har en chance mod krigsgudinden, må du selv læse dig til. Deadboy er tegnet i en kantet sorthvid streg og stemningen i tegneserien føles som Sandman møder Sten og Stoffer – der er både tænksomhed, grotesk humor og en del blod, så hvis du ikke syntes, at den cocktail er lige dig, bør du nok holde dig væk. Men hvis det ikke afskrækker dig, så er Deadboy en af de tegneserier, hvor man ærgrer sig gul og blå over, at der næsten helt sikkert ikke kommer en nummer to.

Tom Kristensen, Deadboy, 108 sider, Forlaget Forlæns, 2013.