// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Crisse: Atalante 2 – Natiliaa
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Tegneserie

Crisse: Atalante 2 – Natiliaa

Skrevet af den 27. juni 2013 – 07:54Ingen kommentarer

Atalante, Jason og de andre Argonauter forlader trygt farvand og stævner ud på åbent hav i deres jagt efter det gyldne skind. Det guddommelige skind der vil gøre Jason i stand til at genvinde sit tabte kongerige uden at starte et blodbad. Det åbne havs første udfordring er ikke storme og monstre fra dybet – men vindstille vejr og en trykkende hede.

Heldigvis bliver de ført til en ø af Poseidons udsendinge, men øen virker forladt. Da alle er kommet i land viser det sig at de står overfor en udfordring, som skibets mandlige besætning modtager med glæde. Atalante søger væk fra de andre og ned til havet, hvor hun møder den unge Nautiliaa og får en udfordring, der sætter hendes erfaring på prøve.

Serien om Atalante er gudesmukt tegnet. Historien er desværre ikke helt så god. Den prøver at få så meget som muligt med af den oprindelige historie om Jason og det gyldne skind. Måske for meget. For al den plads der bruges på at få hovedtrækkene i den klassiske fortælling på plads, betyder desværre at hovedpersonen Atalante kommer i baggrunden. Derfor kommer Atalante lidt til at føles som biperson, i stedet for at være den, der driver historien frem.

Noget af det gode ved at tegneserien tager så mange detaljer med om græsk mytologi og historien om Jason er, at man bliver nødt til læse på nettet eller i bøger, hvis man vil forstå alle sammenhænge. Og det bliver man jo kun klogere af.

Crisse; Atalante 2 – Natiliaa, 48 sider, Donovan – comics.