// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Gillian Flynn: Kvinden der forsvandt
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman, Spænding

Gillian Flynn: Kvinden der forsvandt

Skrevet af den 20. juni 2013 – 14:21Én kommentar

Jeg kan gøre det ganske kort – det her er fremragende. Jeg har aldrig rigtig læst noget som denne bog – historien, formen og sproget er alt sammen fornyende og spændende. Og det hele er lidt forrykt, men på den fede måde.

Nick og Amy er et lækkert new yorker par med gode karrierer, styr på livet og de er vilde med hinanden. (Eller er de?) Men så mister Nick sit job. Så mister Amy sit job. Og lige pludselig befinder de sig på landet – tilbage i Nicks barndomsby, hvor de skal tage sig af Nicks døende mor. Pengene er væk, gnisten er væk og de er ved at glide fra hinanden – men det skal vise sig at være det rene barnemad i forhold hvad der venter dem. For pludselig er Amy forsvundet, hjemmet bærer præg af en forbrydelse (eller gør det?) og Nick står i skudlinjen.

De lyver for sig selv, de lyver for hinanden og de lyver for dig. Det er en meget velskrevet psykologisk thriller, som vil fange dig med det samme. Solid sommerferieunderholdning!

Gillian Flynn, Kvinden der forsvandt, Gad, maj 2013, 493 sider.

  • Aksel Madum

    GILLIAN FLYNN: KVINDEN, DER FORSVANDT.
    Aldeles fremragende amerikansk psykologisk krimi – den bedste spændingsroman, jeg har læst, siden DA VINCI MYSTERIET. Næsten 500 sider, som fængsler fra start til slut. Yderst velskrevet og med et raffineret plot. Ikke underligt, at den er blevet bestseller, der lever op til citatet, der står som motto for bogen: “Kærlighed er verdens mest foranderlige foranderlighed, løgne, had og tilmed mord er alt sammen vævet ind i kærligheden. den er sine modsætningers uundgåelige blomstring, en smuk rose med en svag duft af blod”. (Det er nærmest i Søren Kierkegaard-stil, men er formuleret af Tony Kushner).
    Anbefales på det varmeste.