// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Katrin Behr: De stjal min mor
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Erindringer

Katrin Behr: De stjal min mor

Skrevet af den 12. juni 2013 – 07:49Ingen kommentarer

De stjal min mor er en førstehåndsberetning om DDR regimets statsstyrede tvangsadoptioner, hvor børn af ”asociale” borgere blev fjernet fra deres forældre og adopteret af partitro mønsterborgere, der skulle sørge for at gøre ordentlige borgere ud af børnene. Børn af ideologisk upålidelige forældre blev ganske enkelt fjernet og overgivet til opdragelse på et systemkonformt børnehjem eller i en pålidelig familie.

Denne historie er fortalt af Katrin, der en tidlig morgen i 1972 bliver hentet i sin hjem og ikke ser sin mor igen før hun som voksen, efter Berlinmurens fald i 1989, kommer på sporet af, hvad der egentlig skete dengang. Vi følger hende i perioden umiddelbart efter tvangsfjernelsen, hvor hun som det uskyldige barn hun er, naivt venter på, at hendes mor skal komme og hente hende til hun som voksen – efter at være vokset op hos sine partitro adoptivforældre, selv er blevet mor og bøvler med en masse udfordringer på grund af sin splittede opvækst, igen møder sin biologiske mor.

Det er en skræmmende og rørende fortælling, og det er utroligt at tænke på, at det har fundet sted for ikke ret lang tid siden. Der er dog steder i bogen, hvor det virker som om, at den personlige fortællestil bliver erstattet af en mere psykologisk-teoretisk fortælling om, hvad det gør ved børn at have været igennem det, Katrin har været igennem. Til tider tænkte jeg, om det reelt var Katrin og hendes følelser vi var vidne til, eller om hun blot gentog noget hun havde hørt fra psykologer og læst i bøger, at hun burde føle.

Katrin Behr, De stjal min mor, Gads forlag, maj 2013, 294 sider.