// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sienna Mercer: Min søster, vampyren, Drømmedansen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Sienna Mercer: Min søster, vampyren, Drømmedansen

Skrevet af den 4. juni 2013 – 07:12Ingen kommentarer

Dette er bind ni i serien, og den hedder Drømmedansen. Som i de andre romaner er det Ivy og Olivia, der er hovedpersonerne. De går på Franklin Grove skole, som både er for vampyrer og ´kaniner´ som menneskene bliver kaldt. Menneskene ved intet om at nogle af deres klassekammerater er vampyrer – udover Olivia da hendes tvillingesøster er vampyr. Deres manglende viden giver nogle ret sjove scener.

Det er snart sommerferie og på Franklin Grove skal der være skolefest. Olivia bliver selvfølgelig involveret i at arrangere festen. Hun får nemlig den svære opgave at finde på et tema. Men temaet skal jo både være interessant for vampyrer og ‘kaninerne’. Samtidig er Olivia nervøs for sit forhold til kæresten. Han er en berømt skuespiller og de har ikke fået snakket sammen i lang tid, da han lige nu er langt væk.

Det går heller ikke lige nemt for Ivy. Det at hun nedstammer fra en transsylvansk grevefamilie får med ét meget store konsekvenser. Pludselig dukker deres bedsteforældre op og vil snakke med hende om noget meget vigtigt! De vil have hende til at starte på et vampyrakademi! Helt ovre i Transsylvanien, og det værste er at hun ikke må fortælle Olivia noget om det.

Drømmedansen har lige som mange af de andre bind i serien en god humor, og så er den også spændende. Den er fint skrevet og nem at læse. Den er nok lidt nem, men det har de alle været, og derfor er den hurtigt læst, hvilket er lidt ærgerligt. Min eneste kritik er, at personerne ikke udvikler sig, selvom man jo følger dem i lang tid.

Sienna Mercer, Min søster, vampyren, Drømmedansen, 185 sider, Alvilda, På dansk ved Lis Andersen

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.