// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Benni Bødker: Infernus 4 – Til Pandæmonium
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Benni Bødker: Infernus 4 – Til Pandæmonium

Skrevet af den 17. maj 2013 – 07:52Ingen kommentarer

Morgan – den okkulte agent fra MI9 – er tilbage i sin måske sidste bog og denne gang går det helt ad helvede til. Bogstaveligt talt. Morgan og hans hjælper Reiko er tilkaldt for at uddrive en dæmon fra en ung pige. En særdeles genstridig dæmon, der allerede har dræbt en præst under et tidligere uddrivelsesforsøg.

Morgan pakker al sit overnaturlige gear og stiller sig med Reiko i et pentagram af stearinlys. Det hele starter fint. Men dæmonen er for stærk og Morgans eneste mulighed, er at tilkalde selveste Luficer, Men at indgå en pagt med satan selv, er ikke uden risiko. Inden Morgan ser sig om, står han omgivet af ild og dæmoner i Pandæmonium. Helvedes hovedstad.

Med Pandæmonium har Benni Bødker og Simon Bukhave lavet en bog der kan virke grænseoverskridende. Bukhaves tegninger er tydeligt inspireret af M.C. Escher og Hieronymus Bosch og viser et billede af helvede, der på en gang er velkendt, men stadigt er Bukhaves helt eget. Tegningerne underbygger Bødkers fortælling, hvor han ikke er bange for at sætte Morgan i et hårdt dilema. Skal han omfavne sin dæmonnatur og blive ond og magtfuld? Eller skal han blive i sin menneskeham og kæmpe for langsomt at blive stærkere?

Infernus bøgerne har desværre ikke deres egen hjemmeside. Derfor kunne det være alletiders, hvis der er nogle af jer læsere der laver et fansite, der viser bøgernes fede detaljer og fortæller om bøgerne er for blodige eller helt i top.

Infernus 4 – Til Pandæmonium. Benni Bødker, illustret af Simon Bukhave. Gyldendal. 88 Sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.