// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jan Sonnergaard: Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Fortællinger

Jan Sonnergaard: Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer

Skrevet af den 11. april 2013 – 10:30Ingen kommentarer

Med den titel tænker man, at det næsten ikke kan blive bedre. Som et kinder-æg bliver man beriget med hele tre ting på en gang – fortællinger om kærligheden/sex, det fuldendte måltid og mødet med fremmede byer.

Selvom forfatteren ikke kun maler med lyserødt, må nydelse alligevel være et af kodeordene i Jan Sonnergaards sjette bog. Man boltrer sig i eksklusiv mad og vin, designer møbler, kunst, fornemme hoteller, arkitektur, smukke kroppe osv. På en måde kan man tale om gode gammeldags rejsebeskrivelser, når man følger rækken af forskellige danske mænd i deres erfaringer med kærlighed på så forskellige steder som Paris, Rom, Tbilisi, Prag, Saint-Nazaire, Berlin og Amager. Man bliver suget med ind i byen eller stedets særegenhed, dets charme og historie.

Men selvom der er kærlighed i luften (og den kan defineres på mange måder), og udsigten er skøn, så er det som sagt langt fra lyserødt det hele. For det er ikke fornøjelse, der får den aldrende Hansen til at rejse til Prag i historien ”Nød lærte Dalibor at spille violin”. Nærmere et opgør med sin misfornøjelse ved det utilfredsstillende liv, han lever i Danmark. Og selvom stamgæsterne på Café Alstrup gør alvor af at samle bumsen op i fortællingen om ”Miraklet på Amager”, så lugter han jo stadig, og han har stadig en kæmpe gæld. Kinder-ægget er langt fra dejlig chokolade hele vejen igennem, og måske er overraskelsen heller ikke så sød, som man kunne håbe.

Det flydende raske sprog giver en skøn oplevelse af at sidde på skulderen af forfatter/fortæller, mens de indtager, mærker og udforsker byen/stedet til mindste brosten. Det er en sjov blanding af højt og lavt sprogbrug, gamle ideologiske floskler og en ny konsum tankegang, hvilket egentligt kan være charmerende nok, hvis ”retningslinjerne” for den enkelte fortælling er klare nok. Den første fortælling om den skønne Jacqueline og ”Forræderen i Tbilisi” synes jeg er de svageste i samlingen. De fremstår som eksempler på, at selvom der er en herlig alsidighed i de forskellige noveller, så gør blandingen af raffineret brug af litterære virkemidler og god gammeldags namedropping, at de bliver noget rodet og lægger op til noget, som ikke fuldføres. Nogle noveller vil lidt for meget og andre, som disse to, vil for lidt. Hovedfortællingen om den selvfede og dovne forfatter, der sjovt nok hedder Jan, giver dog bogen dynamik og giver spænding mellem de forskellige fortællinger. Men i det store hele så nød jeg at læse bogen og synes den er interessant på mange måder.

Jan Sonnergaard, Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer, Gyldendal, April 2013, 512 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.